Moe, Louis Maria Niels Peder Halling, 1857-1945, maler og tegner.                                                        Tilbake

*20.4.1857 på Hovet ved Arendal, Norge.  D. 23.10.1945 i Kbh., begr. smst. (Garn.) Da. indfødselsret 1919.  Forældre:  Tandlæge Halvor Georg Theodor M. og Hansine Constance Halling. -22.6.1897 i Kbh. med Inger Møller, *31.10.1868 smst., d. 12.9.1954 smst., datter af hofpianofabrikant Frederik Albert N. og Ida Alvine Schmidt.

Uddannelse:  Elev av billedh. Julius Middelthun, Norge, en kort periode; Kunstakad. Kbh. (. Vermehren og Jørgen Roed) fra 1876; Kunstnernes Studiesk. (L. Tuxen) 1882-83; lærte radering af Carl Locher; litografi af Alf. Jacobsen.

Stipendier og udmærkelser:  Hielmstierne-Rosencrone 1882; guldmed., Bruxelles, 1910 (radering).

Rejser og udlandsophold:  I Danm. fra 1875, permanent oph. fra 1880erne; fast sommeroph. i Norge fra 1897.

Udstillinger:  Dec. udst. 1881; Charl. Forår 1885-1909, 1911-34, 1936-39, 1941-42; Nord. Udst. 1888; verdensudst. Bruxelles 1910; Charl. Eft. 1929, 1939, 1946 (Mindeoph.); KE 1929.  Separatudstillinger:  Kunstindustrimus. 1904; 1934; Bergen og Kristiania 1886, 1887, 1888.

VærkerMalerier:  Figurfrise, Arendals Middelsk. (1882); Jætteæt (udst. 1888); Et drageoffer (udst. 1892). Grafik: Ca 160 raderinger; ca. 25 litografier (1905-16). Illustrationer:  Oldemoders Fortælling om Nordens Guder ved S. Tvermose-Thyregod, 1890;  Johan Krohn:  Eventyret om Hans og Grethe, 1892; Danm. Hist. i Billeder, 1892; Holger Drachmann: Kitzwalde, 1895; Saxos Danmarkskrønike, 1896-98;  Joh. Herman Wessel:  Udv. Skrifter, 1898; Tusind og een Nat, 1900, svensk udg. 1899-1901; H.C.Andersens Eventyr, 1926; Ragnarok.  En billeddigtning, 1931; Asbjørnsen og Moe:  Norske Folkeeventyr, 1936;  desuden vignetter og andre bogarbejder; repr. i Kobberstiksaml.; Kunstindustrimus.; Rasmus Bergs Saml., Bergen.

Louis Moe opretholdt forbindelsen med Norge gennem lange sommerophold på sin egen gård i Telemarken.  Det stærkt fabulerende og evnen til at skabe fritformede og underholdende kompositioner førte ham i 1880erne fra maleriet til grafikken.  De væsentligste malerier af M. hører således hjemme før århundreskiftet, hvor der endnu var noget søgende over talentet.  En "Figurfrise" var opprinnelig ophængt i Arendals Middelskole, mens motivkredsen og det gammelnorske fremgår af titler som Ætteæt og Et drageoffer.  Som grafiker overtog han, ikke mindst ved hjælp af sin mesterlige anvendelse af stregklicheen, en plads som illustrator i forlængelse af bl.a. Lorenz Frølich, Theodor Kittelsen og Erik Werenskiold.  Talentet nåede uanstrengt fra det lyriske og barnligt anekdotiske til det eventyrligt fantaserende, der ikke mindst henrykkede ved sine norske indslag. M.s frodige arbejdskraft kom ikke mindst til udtrykk i den lange række bøger, han illustrerede.  Kunstneren vandt sig især et navn gennem sine børnebøger, herunder henved 30 med sin egen tekst.  Det sammensatte i talentet kom til udtrykk i utallige sideprodukter såsom bogomslag, blad- og tidsskriftstegninger, exlibris, ligesom M. lejlighedsvist arbejdede for Den kongelige Porcelainsfabrik. 

Litteratur:  Pietro Krohn i: Kunst VI, 1904;  Min egen billedbog. 100 Reproduktioner efter Malerier i Olie og Vandfarve, Tegninger og Grafiske Blade, 1919;  Fort. over Louis Moes grafiske Arbejder, udg. af Vilh. Tryde, 1924;  Inger Simonsen:  Den da. Børnebog i det 19. Aarh., 1942;  Bjørn Moe, Rolf Schütze og Kai Flor:  Louis Moe og hans Kunst, 1949;  Margaretha Rossholm:  Sagan i nord. sekelskiftekonst, 1974;  Erik Dahl;  Da. H.C.Andersen-illustrationer, 1975;  Mette Thomsen:  Kunsten og folkehøjsk., 1982;  Vibeke Stybe:  Fra billedark til billedbog, 1985.

H.E.N-N. (Hans Edvard Nørregård-Nielsen).

Fra Weilbachs Dansk Kunstnerleksikon, 4. utg. København 1994, bd. 5 s 414-415.

Tilbake